Nu starter træningen igen ! OPDATERET 8/6-20
Åbning af DIF Fodbold ifm Covid19 – fase 2: OPDATERET 8/6-20 ifht DBU's PROTOKOL
Bestyrelsen i DIF Fodbold har udarbejdet disse regler og guidelines i forbindelse med vores åbning af Dronninglund Fodboldklub.
Vi håber I er friske på en god start med nogen begrænsninger, men vi kommer i gang med det, som vi alle har glædet os helt ustyrligt meget til. Vi håber også, at I alle har mod på de udfordringer, som vi uundgåeligt vil møde, og gå til dem med et smil på læben og en konstruktiv tilgang.
Åbningen sker i samarbejde med både bestyrelse, trænere, spillere og forældre – så vi skal alle hjælpe hinanden med at efterleve gældende regler. Disse guidelines og regler er dynamiske og vil løbende blive ajourført med myndighedernes anbefalinger – så følg med på vores hjemmeside www.diffodbold.dk og facebookgruppen ”Dronninglund Fodboldklub”.
Generelt:
- DIF’s bestyrelse forpligter sig til at holde sig løbende opdateret i forhold til myndighedernes anbefalinger, samt at sikre at DIF lever op til disse.
- DIF’s bestyrelse vil løbende evaluere og om nødvendigt, tilpasse de interne retningslinjer.
- Hallens Cafeteria og Hallens omklædningsrum forbliver lukket på ubestemt tid.
- Enhver træner, leder, forælder eller spiller, der udviser selv de mindste symptomer på COVID-19 virus, må ikke møde til træning eller på vores anlæg. Dette gælder også, hvis man bor sammen med eller har haft kontakt med en person der er testet positiv for COVID-19.
- DIF tilbyder ikke træning for personer i risikogrupper, uden disse har myndighedernes godkendelse.
Før træning:
- Alle møder omklædt til tiden (ikke før) og går direkte til træningsområdet for ens træningsgruppe.
- Hvis børn afleveres af deres forældre, skal dette ske uden for anlægget, da der ikke må være tilskuere på anlægget.
- Det er KUN træneren, der har adgang til boldrum og rekvisitter og KUN træneren for en træningsgruppe, der tager disse frem og tilbage.
- Bolde og kegler må kun bruges af én træningsgruppe.
- Benyttes der overtræksveste, skal disse vaskes efter brug.
- Den maksimale størrelse på træningsgrupper er nu 50 personer inklusive træneren. Der må IKKE skiftes træningsgruppe.
- Der anvendes kun personlige drikkedunke, der medbringes hjemmefra.
- Alle trænere, ledere og spillere møder på træningsbanen med afsprittede/nyvaskede hænder.
- Klubben har sprit stående i boldrummet, som er forbeholdt trænere efter endt materialerengøring.
Under træning:
- Der skal være en træner/leder tilstede til hver træningsgruppe.
- Sporadisk kropskontakt er tilladt. Det anbefales dog, at man undgår unødig kropskontakt, som f.eks. gruppekram og high-fives.
- Det er kun den ansvarlige træner/leder i hver træningsgruppe, der må flytte kegler og mål.
- Holdene må deles om mål. Man træner i udgangspunktet på den målstørrelse, som man skulle have spillet kamp på.
- Det anbefales, at hovedstød begrænses mest muligt
- Det anbefales, at boldkontakt med hænderne begrænses mest muligt, med undtagelse af målmanden, der skal medbringe EGNE nyvaskede målmandshandsker.
- Der må ikke skiftes træningsgruppe i træningen.
- De enkelte grupper skal holdes separate, og må ikke blande sig med hinanden under træning
Efter træning:
- Alle forlader stadion/anlægget lige efter træning. Man skal forlade anlægget alene og ikke i grupper - husk afstand på 2 meter.
- Træneren/lederen vasker alle brugte rekvisitter af efter træning uden for boldrummet, hvor vi har etableret vaskeplads/børster mv (se instruktionsvideo på facebook)
- Hvis en træner, leder eller spiller får symptomer og konstateret COVID-19 skal træner og bestyrelse orienteres herom. Det er herefter træner og bestyrelsens ansvar at informere medspillere.
Afvikling af turneringskampe og stævner:
- Ved afvikling af turneringskampe eller stævner følges ovenstående protokol med
undtagelse af passus om hovedstød og indkast. - Der skal laves to særlige afmærkninger i tilknytning til kampbanen, der tydeligt
viser, hvem der er en del af arrangementet på op til 50. (læs udskiftningsområder
til trænere og udskiftere – se grafik) - Opvarmning for udskiftere kan foregå i de opmærkede udskiftningsområder eller i
umiddelbar tilknytning dertil. Evt. på en tom opmærket bane. Man må ikke kunne
opfattes som en del af en anden gruppe. - Der må maksimalt befinde sig 50 personer – spillere, trænere og dommere inde
for det afmærkede område. - Tilskuere er ikke tilladt langs banen eller på fodboldanlægget.
- Der må ikke indtræde nye hold på det afmærkede område, før alle har forladt
området. - Ved afvikling af stævner gælder samme regler som ved afvikling af enkeltkampe.
Dog må det samlede gruppeantal ved et stævne ikke overstige 50 personer. Se
FAQ hos din lokalunion (eksempelvis 5 hold ved et 5-mandsstævne med 8 spillere
og to trænere = 50 personer)
De hold, der ikke spiller, skal opholde sig uden for fodboldanlægget, eller på et til
lejligheden særskilt afmærket område (en tom afmærket bane, i
omklædningsrummene eller i cafeområdet). - Eventuel opvarmning før kamp skal foregå i afmærkede områder – på kampbane
eller andet afmærket område. - Hilsepligten før og efter kampen er afskaffet under Covid-19.
- Hvis ikke der er plads på kampbanen, skal der anvises særligt opvarmningsområde
til dommeren/dommerne. - Det er til enhver tid den arrangerende forening, der har ansvaret for, at alle regler
overholdes. - Hvis en træningsbane skal bruges til afvikling af kamp, bedes træneren flytte træningen til en anden bane. Hold jer opdateret på infotavlen ved hallen.
- Er der spørgsmål vedr. afvikling af kampe kan disse rettes til Hans Kirk fra bestyrelsen på tlf. 20611161.
Andet:
- Al træning skal ske under hensyn til det af folketinget vedtagne og gældende forsamlingsforbud på pt. 50 personer.
- Dette betyder dermed også, at forældre ikke må stå tæt på banerne, men skal trække så langt væk, at deres tilstedeværelse ikke medfører overtrædelse af forsamlingsforbuddet.
- På 5-mandsbaner og baner større end dette må der opholde sig 10 personer. Dette betyder, at der kommer en ny baneinddeling med flere 5-mandsbaner så vi har plads til alle .
Omklædning:
Ifbm. kampe møder alle DIF/Team Ø spillere omklædt grundet manglende omklædningsrum i hallen. Modstandere kan se info om omklædningsrum på infotavlen.
Ved træning er der mulighed for omklædning. Piger/damer har omklædning 5 og 6, drenge/herrer har omklædning 1 og 2.
Det bliver nødvendigt at ændre lidt på træningstider således at alle ikke skal benytte boldrum/vaskefaciliteter på samme tid. Det kan også blive nødvendigt, at enkelte hold skifter træningsdag. Du bliver informeret af din træner, hvis dette er aktuelt for dig. Det er vigtigt for os alle, at retningslinjerne følges og at ALLE klubbens medlemmer tilbydes samme træningstilbud i de enkelte afdelinger. Det er derfor vigtigt, at de inddelinger der bliver lavet ikke kun sker på baggrund af niveau opdeling. I bedes – hvis muligt - skele til hvem der går i skole/børnehave sammen og om muligt holde de børn sammen, da det vil danne færrest mulige nye smittekæder. Hvis nogen i forvejen er i legegrupper sammen i skolen, kan de ligeledes med fordel holdes i samme træningsgrupper.
Bestyrelsen har på bedste vis forsøgt at opdele vores stadion og træningstider, så vi udnytter pladsen og træningstiderne bedst muligt. Hvis der er spørgsmål eller brug for ændringer skal der tages kontakt til bestyrelsens kontaktpersoner:
Senior: Jacob Jørgensen tlf.: 60130409
Team Ø: Jakob Kolind tlf.: 23616152.
Ungdom samt Team Ø piger: Anders Røge tlf.: 53702853
Til sidst vil vi minde alle om at betale kontingent. Jeres klub har brug for det.
Sportslig Hilsen
Bestyrelsen i DIF Fodbold – Den 11. maj 2020.
Link til baneplan