Menu

Ny børneudviklingstræner i Dronninglund Fodbold

image
22. november 2022 kl. 19:33

"Børneudvalget i Dronninglund Fodbold har igennem længere tid arbejdet på at blive DBU Børneklub.

Et af kriterierne for dette er, at klubben skal ansætte en børneudviklingstræner, som har til opgave at støtte klubbens trænere i forhold til at gøre fodboldoplevelsen endnu bedre for børnene.
Vi kan nu med glæde offentliggøre, at vi har indgået en aftale med Inger Bøgh Larsen om at være klubbens første børneudviklingstræner fra 1/1 2023. Inger er et kendt ansigt i klubben både som spiller og træner.
Igennem jobbet som lærer har Inger stor erfaring med det pædagogiske arbejde, som også er en vigtig del at bringe med ud på fodboldbanerne.
Fra klubbens side ser vi frem til samarbejdet og er sikre på, at børnefodbolden får yderligere er løft - børnefodbold i Dronninglund skal være sjovt og udviklende for børnene, hvilket vi er sikre på, at Inger kan være med til at understøtte."

Luk