Menu

Get Movin´

image

Torsdag den 11. juni blev Dronninglund Stadion fyldt med energi, grin og fodboldglæde, da omkring 60 piger deltog i et Get Movin-event arrangeret i samarbejde mellem Hjallerup IF og Dronninglund IF.
Eventet fandt sted fra kl. 17.00 til 19.30 og var en del af det fælles initiativ "Get Movin", som har til formål at styrke fællesskabet og skabe flere fodboldaktiviteter for piger i lokalområdet. Foruden fodboldtræning også fokus på det gode miljø udenfor banerne og især socialt samvær. Derfor var pigerne også inviteret til fællesspisning og hygge efter træningen.

Dagens træningsprogram blev tilrettelagt og ledet af en gæstetræner fra AaB, som stod for at inspirere deltagerne med spændende øvelser og masser af fodboldfaglighed. Han blev bakket op af de to Get Movin-ambassadører, Amalie og Andrea, som sørgede for god stemning og støtte til pigerne gennem hele arrangementet.

Som med mange andre initiativer i foreninger, var arrangementet succes afhængige af frivillige hjælpere. Heldigvis deltog 10 frivillige fra Team Ø damesenior, som bidrog med praktisk hjælp og skabte trygge rammer for de mange piger.

Efter en aktiv og lærerig træningssession blev der hygget med fællesspisning, hvor der blev serveret hotdogs og slushice – en perfekt afslutning på en vellykket eftermiddag fyldt med sport, fællesskab og smil.

Get Movin-eventet i Dronninglund blev en stor succes og viste, hvor meget det betyder at skabe lokale initiativer, der samler og motiverer unge piger til at dyrke sport og være en del af et stærkt fællesskab.

Luk